Visi vertimai

Die Stille. Wann haben wir sie zuletzt gehört?

Sieh Dich genau um. Gefällt es Dir hier? Wenn nicht, dann geh. Es handelt sich um Deine Zukunft.

Die Welt braucht Talente.
Zeig ihr Deine.

Es ist immer besser,
allein einsam zu sein,
als zu zweit einsam zu sein.

Ein Lachen
verlängert das Leben.
Liebe macht unsterblich.

Glaube nicht alles, was Du siehst. Es ist nicht sicher, dass Du alles siehst.

Es ist riskant, etwas Neues auszuprobieren.
Man könnte daraus etwas lernen.

Verantwortung zu übernehmen, heißt, sich zu beteiligen und mitzugestalten. Es macht spaß.

Du fragst mich,
ob ich etwas bereue.
Dazu kann ich nur antworten: Nein.
Ich tat, was mir richtig schien.
Es kostete mich viel, das gebe ich zu,
aber…
Ich wagte nicht anders zu handeln.
Ich wusste es nicht besser.

Jetzt weiß ich es besser.
Und das, was ich gelernt habe,
kann ich in einem Wort zusammenfassen:

Erfahrung.

Dum

Jeg så dét,
som jeg ville se.

Jeg så ikke,
hvordan det var.

For hvis jeg havde set det,
havde jeg måttet erkende,
hvor dum jeg var.

Hvem vil det?

Æblet

Der hang et æble på træet.
Det var ikke det eneste æble,
men det hang for sig selv. Ude på grenen.

Det var rødt.
Ikke rødere end de andre og heller ikke større,
men det hang for sig selv. Derude på grenen.

Hvad tænkte det på?
Hvis æbler overhoved kan tænke.
PÃ¥ vind og vejr?
Nej. Måske tænkte det på,
hvornår nogen ville plukke det?
Ja, det var nok sandsynligt.

Hvis man kiggede efter, var det træt.
Meget træt. Af at hænge dér alene.
Selvfølgelig. Hvem vil hænge alene?
Dét er der jo ikke noget normalt menneske, der vil,
så hvorfor skulle æbler ville det?
Ja, det er rigtigt. Det sad simpelthen
og ventede på at få lov til at komme ned.

Jeg tror, jeg går hen og plukker det.

Im feinen Restaurant.

Man sprach und sprach,
und nichts wurde gesagt.

Man lauschte und lauschte,
aber nichts wurde gehört.

Was tue ich hier?